fbpx

Bag om Adoor

Adoor er en ny dansk virksomhed med base i København. Vi startede med at udvikle idéen om et digitalt mødested for boligejere og -købere i 2018 og har været vidt omkring siden da for at skabe den platform, vi synes er helt rigtig. Det er den nu. Og samtidig er den alligevel overhovedet ikke færdig. For vi har mange idéer, drømme og tanker om Adoor som et stort og omfavnende bolignetværk.

Ligesom mange andre nye, digitale løsninger er Adoor udsprunget af en stædig iværksætterfølelse af, at det simpelthen må kunne gøres bedre! I vores tilfælde stammer stædigheden fra vores egne uheldige oplevelser på boligmarkedet, hvor vi som både sælgere og købere havde oplevet, at vi ikke var vigtige for mægleren, at aftaler blev glemt, at vigtige oplysninger ikke blev videregivet, at vi var en lillebitte brik i en stor pengemaskine, og at der bare ikke skete noget. Det efterlod os enormt frustrerede, fordi vi alligevel ikke kunne gøre andet end at holde os til de traditionelle kanaler og bare gøre, som ”man plejer”.

Det måtte kunne gøres på en bedre, mere nærværende og direkte måde!

Og det kan det nu.

Med Adoor lægger vi boligprocessen ud til brugerne, demokratiserer forløbet uden fordyrende mellemled og tilbyder en platform, hvor boligejer og -køber kan mødes uforpligtende, snakke om boligen, diskutere mulighederne og sammen finde en god løsning – i det rigtige tempo.

Velkommen til Adoor.

Sådan virker Adoor

Adoor samler offentligt tilgængelige data om samtlige huse og rækkehuse i Danmark. Derfor kan du som boligejer finde din bolig og tilføje tekst, billeder og evt. pris, hvis du har lyst. Som boligkøber kan du filtrere din søgning på en lang række parametre og finde frem til den eller de bolig(er), der er helt rigtige for dig.

Adoor formidler den første kontakt mellem boligkøber og boligejer. Hvis ikke boligejer er registreret hos Adoor, sender vi et brev med posten. Herfra er det op til boligejer at vurdere, om tiden er moden til et salg.  

Du kan sammenligne Adoor med LinkedIn. Her har alle en profil, også selvom de hverken vil skifte arbejde eller søge medarbejdere lige nu. Men en dag skal det nok ske – og så er det vigtigt at have netværket i orden.

Download appen til iPhone her.

Vores mission

Vi ønsker at åbne boligmarkedet, så alle mennesker kan bo i netop den bolig, de drømmer om. Hvis udbuddet er begrænset til de traditionelle kanaler, kan det være svært at finde. Derfor inviterer vi alle boligejere til at gøre deres bolig aktiv på Adoor, så nye købere kan finde den.

Vi ønsker samtidig at flytte handlen tilbage til køberne og sælgerne, så de selv i meget højere grad bliver en del af processen.

Vores vision

Vi drømmer om at alle mennesker bor i netop deres perfekte hjem. Gennem Adoor vil vi skabe de perfekte boligmatch, så både købere og sælgere finder den helt rigtige at handle med. På det helt rigtige tidspunkt.

Samarbejdsparter og gode venner

Adoor er ikke en ø. Meget af det vi laver, skal vi skabe fra bunden. Derfor er netværk, sparringspartnere og samarbejdspartnere afgørende for os. Nedenfor nævnt et par af vores gode venner. Kontakt os hvis du vil vide mere, eller har et forum som kunne være noget for os. 

PropTech Denmark

Adoor er Foundring Member i PropTech Denmark. Det er en interesseorganisation, for virksomheder der findes i krydsfeltet mellem teknologi og ejendomme. Her har vi et solidt netværk af ligesindede. Vi bruger det som inspiration,  sparring og til at følge med i hvad der sker i resten af verden.

Copenhagen Fintech

Copenhagen Fintech er en hub for techvirksomheder indenfor finans. Siden 2014 har de sat start-ups sammen med etablerede virksomheder. Hos Cph Fintech finder vi et solidt netværk af virksomheder og personer, som er eller har været på en rejse der ligner vores. 

Vilsøe Boligadvokater

Dette samarbejde giver vores kunder tryghed i at alt formalia er som det skal være. Vilsøe er landet største advokathus indenfor privat ejendomshandel. Vi anbefaler Vilsøe når to parter ønsker at handle og samtidig ønsker at gøre brug af en boligadvokat. Man er ikke forpligtet til at bruge Vilsøe.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Min egen tekst. Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk